Benny Grann havde 6/11 2024 næsten 180 interesserede tilhørere til sin fortælling

”Fiskbæk – hvorfra min verden går”.

Hallen fyldt Large

Efter præsentationen i Løgstrup Hallen af den nye lokalhistoriske kalender 2025, fortalte Benny levende om sin opvækst, præget af at have en dansk, protestantisk, far og en tysk, katolsk, mor. Om de spændinger det gav i en tid hvor besættelsen stadig var i frisk erindring, og om at blive katolsk konfirmeret. Om de spændende besøg hos moderens familie i den lille by Isenburg lidt nord for Koblenz  i Tyskland.

Da faderen var arbejdsmand og der derfor ikke skulle hjælpes til i mark og stald, var der efter skoletid ”fri leg” i den nærliggende skov og grusgrav, samt ved Fiskbæk Å, en ”fantastisk legeplads”, der i dag nok ville blive betegnet farlig – men det gik jo godt alligevel!

Han fortalte også om skoletiden i Løgstrup, om lærere der havde gjort særligt indtryk og nok var årsag til at han senere havde uddannet sig til lærer. Om tiden som spejder, bl.a. om turen til Norge med besøg på tungtvandsanlægget i Rjukan og bestigning  af Gaustatoppen.
  Da Benny også havde en fortid som lokal rockmusiker, sluttede aftenen med fællessang, som han akkompagnerede på guitar.

Fællessang red

Der blev optaget en video af foredraget, den kan ses HER.

Den nye Kalender 2025 er det muligt at afhente på arkivet i åbningstiden mandag 14-17, både hvis man som medlem endnu ikke har fået sit gratis eksemplar, men også at købe kalenderen, eks. til julegaver o.l. 
Den kan også bestilles HER

Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, kan du måske ikke anvende alle sidens funktioner. Dit valg skal fornyes efter 3 dage.