Lokalhistorisk Forening for Løgstrup & Omegn, har udarbejdet en liste, der kan bruges som inspiration til at fortælle eftertiden om, hvordan livet formede sig for tidligere generationer.
En fortælling om "Mit Liv", kan bruges rent privat, men helst vil vi naturligvis gerne have den gemt i vores arkiv, så kommende generationer kan læse med. Men du bestemmer selvfølgelig selv!
Se mere herunder:
 

Inspiration til beretningen ”Mit liv”

Skriv historien for fremtiden!

Noget af det man husker bedst, er barndoms- og ungdomsårene, men glem ikke at fortælle om senere perioder i dit liv. Husk også på, at man ikke behøver at have nået pensionsalderen, før man har ting at fortælle, som kan interessere kommende generationer!

Brug nedenstående emner som inspiration til at skrive en beretning om dit liv, som du husker det.

Bliv ikke forskrækket over de mange spørgsmål, du kan blot betragte emnerne som inspiration og du behøver kun at skrive om det, du har lyst til.

Du bestemmer selv, om andre må have adgang til at se din beretning umiddelbart, eller efter eksempelvis 20 år. Er der ikke aftalt noget, gælder arkivlovens regel for personfølsomme oplysninger, der fastsætter en tilgængelighedsfrist på 75 år. 

Når beskrivelsen er færdig, kan den sendes til Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn, c/o Flemming Dollerup, Stensigvej 14, 8831 Løgstrup.
Du kan også vedhæfte den til en e-mail, mailadressen er:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Skriver du i hånden, skal vi nok renskrive. Og er der billeder, du gerne vil have med, skal vi nok hjælpe med at scanne ind, hvis det behøves.

 

Klik på linket herunder, for at se hele inspirationslisten:

Inspiration_til_beretningen_Mit_Liv.pdf

Du kan herefter udskrive listen, eller gemme den på din egen computer.

Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, kan du måske ikke anvende alle sidens funktioner. Dit valg skal fornyes efter 3 dage.