Ved lokalhistorisk forenings generalforsamling i april 2026 fortalte Steen Resen om Den sidste købmand i Løgstrup:
Steen skildrede sine forældre Lissa og Søren Resens liv som købmandspar i Løgstrup – fra deres ankomst som unge tilflyttere i 1957 til lukningen af deres butik i 1991.
Gennem fortællingen fulgte man Sørens vej fra bydreng i Jebjerg til driftig købmand, parrets første butik i Viborg og deres senere overtagelse af købmandsforretningen i Borgergade.
Fortællingen gav et levende indblik i hverdagen i Løgstrup, hvor lokalt sammenhold, nabohjælp og ”man handler hos hinanden” var grundlaget for både butiksliv og fællesskab.
I 1968 tog Søren et modigt spring og etablerede byens nye selvbetjeningsbutik i den gamle stationsbygning – et projekt, der blev en hjørnesten i byens udvikling.
Historien rummede både humor, anekdoter og tidsbilleder fra et lokalsamfund i forandring, og den sluttede med et blik mod fremtiden: Måske var Lissa og Søren ikke de sidste købmænd i Løgstrup alligevel.
Der blev optaget en video, klik på linket herunder for at se den (varer lidt over en time).